tirsdag, november 29, 2005

Mor er edder-pille-mig bitter

Åbent brev til Helge Sander og Bertel Haarder

Gruppeprøver afskaffes:
Endnu et impotent bidrag fra regeringen på undervisningsområdet

Så er der lagt i til endnu en omgang impotent vidensmanipulation fra regeringens side. Det er selveste Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling – toppen af forskningens og vidensproduktionens fødekæde, der med bred pensel maler ensretning og individualisering på alle flader. Nu kunne man forledes til at drage den konklusion at ensretning og individualisering er modsætninger – det er ikke tilfældet. Det massive heterogeniseringsprojekt der med den ’nye’ universitetslovs afdemokratisering blev fløjtet i gang for godt to år siden, har nu nået sit hidtil højeste, henholdsvis laveste, punkt. Ved at afvikle gruppeprøver og lade enhver kæmpe for sit, fordrer man af befolkningen en styrke og masse-individualitet som snildt kan sammenlignes med industrialiseringens store fabrikspionerer. Der er ikke tale om en forarbejdning og forfinelsesproces - at informere, udvikle og uddanne, der er tale om at masseproducere får. Bah …

Alle, hver som en, skal være noget så individuel og det er netop i dette tour de force de moi at alle kommer til at ligne hinanden – i teorien. I visionen – Helge Sanders og Bertel Haarders. Ensretning og masseproduktion. De unge skal hurtigere gennem systemet, ikke noget med at pille rundt i en tiende klasse og slet ikke noget med et år mellem ungdoms- og videreuddannelse. Bare af sted der ud af. ’Kan du ikke håndtere stress – nå men så skal du jo nok ikke på vore super eliteuniversitet, vel! Faktisk, så skal du slet ikke på universitetet. Masseuniversitetet er ikke for fællesskaber, for samfund, det er for dem der er rettet ordentligt ind.’ Som jeg ser det er det det samme der sker i regeringens forslag til ’førskole-børnehaverne’. I gang med at læse, tjep tjep så I kan tage nogle gode karrierevalg.

Det er lidt ligesom med regeringens integrationspolitik. Der er ikke tale om en dynamisk læringsproces, men om decideret ensretning – ind i maskinen, klip en hæl hug en tå. Med integration menes der at ’de’ skal være lige som ’os’ – og det er klart at det kan man kun sige, hvis der er blevet vedtaget et ’os’ som ’de’ kan måles i forhold til. Mainstreaming på den ondeste måde. Nu ikke kun for indvandrere, nu også for den almene dansker. Ikke så meget ramasjang – lad falde hvad ej kan stå. Nu ligger det så uheldigt at jeg, fru Danmark ikke har definitionsret over ’os’, men du kan edder-pille-mig bande på at jeg ikke vil mig ’vi-ficere’ uden kamp. Jeg er ikke en del af det vi og jeg skammer mig over at bo i et land der er så selvfikseret og højredrejet.

Gruppeprøver er til for fællesskaber, for samarbejdsvillige, konstruktive og innovative personligheder som har erkendt at summen af helheden er større end dens enkeltdele. For eksempel på Roskilde Universitetscenter har man på godt og ondt taget denne erkendelse til sig og producerer hvert år hundredvis af medarbejdere til det danske erhvervsliv. Kandidaterne bliver modtaget med åbne arme – ikke fordi de er individualister der fedter rundt med fem års individuelle erfaringer fra forelæsninger som ingen ved om de har været til, men fordi de har kæmpet med blod, sved og tårer gennem svære, udfordrende, spændende og udviklende projektarbejder – har måttet lære at give sig i forhandlinger, uden at miste sig selv og stå sammen i gruppeprøver hvor der ikke blot var 20 minutter til at nævne nogle få pointer, men god tid til at præsentere og forsvare, udvikle og vise hvad HELHEDEN, gruppen, har lært, såvel som hvordan den enkelte begår sig fagligt og gruppedynamisk.

Helge Sander udtaler at ’ægte eksaminer’ er individuelle – jeg vil sige at ’ægte eksaminer’ er erkendelse, læring og samarbejde.