torsdag, december 15, 2005

Torsdag

Ok - jeg er super tjekket, siger hun og vrider sig på stolen... I går eftermiddag kom jeg hjem fra England, godt træt om med en mother af en kuffert på næsten 24 kg. fyldt til randen med små julegaver og den bærbare computer, som nok er bærbar, men helt sikkert er tung, for tung til at jeg bare sådan kan have den på ryggen... never mind. Jeg glæder mig jo sindssygt til at se mine små rødder igen - det er jo flere dage, næsten en uge siden sidst... Jeg træder ind ad døren og bliver nærmest kastet tilbage i ufrivilligt flik flak af en STANK af en kombination af surt vasketøj, råddent... et eller andet og indelukkethed. På trappen udenfor, våde lå alle mine små tæpper og løbere og mor her... var ikke 'best pleased' som en engelskmand jeg kender ville sige... eller faktisk var jeg ret bitter. nå jeg fik samlet mig op og mod til, tog en dyb vejrtrækning og kastede mig ind. En hurtig scanning viste at gang, børneværelser og stue var clean ... ud, trække vejret dybt igen. Ind - problemet måtte med andre ord ligge i a. køkken , b. bryggers. Jeg gik direkte ud i bryggerset - good choice. Af en eller anden årsag drypper der noget vand ud af min vand-varmer, altså gennem et dertilindrettet rør - under den står så en spand som skal tømmes ca hver anden 3. dag. Det er så det job min hushjælp har ( og før I får for gode ideer om mine engelske fintfølende fornemmelser, så har jeg hende fordi min ryg og mit liv er får 'dårligt' til at jeg kan klare den slags selv) ... det vil sige, burde have.

Vandet var løbet over og ud i hele bryggerset, tæppet ... det var det der fik mig til at tro et øjeblik at jeg var havnet i kloaken - måske som en Ninja Turtle? (det var nogenlunde den farve jeg havde i hovedet)

Mig, kæmpe med at bukke mig og hive råddent tæppe op, slæbe ud i have og 'kaste' over tørresnor. Derefter var det bare at beholde frakken og vanterne på og åbne alle vinduer og døre i huset, vaske gulvet (og ja, jeg har kanon ondt i ryggen i dag - leve receptmedicin) og tælle til ti inden man skrev meget vred mail til ansat ung pige.

kors livet er hårdt, hva'

Nå men hun var meget ked af det og jeg holder jo meget af hende. Så hun fik en preliminær røvfuld og så skal vi mødes i morgen og evaluere. Meget RUCsk - man er vel ikke specialestuderende for ingenting.

MEN det jeg var ved at sige egentlig ... var jo at jeg var super tjekket. Grunde:
1. Råbte ikke af ansat klokken tidlig i morges
2. Bagte boller og satte julepynt på og kørte ud med til Nissan i Holbæk, jo det kan godt være at det er lidt mærkeligt at give julehygge til et sted man har betalt tonsvis af penge til, men HEY de er de sødeste, mest fair og mest humoristiske bilfolk jeg NOGEN sinde har mødt. Og Bage, det kan jeg da. De blev glade!

Det synes jeg faktisk er ret overskudsagtigt.

Så nu... ja nu sidder jeg så på min pind og burde lave speciale. Og jeg har også tænkt meget over det og talt med vores pædagogiske konsulent og sådan. En, to tre - I can do it

1 Comments:

Blogger Suzy Q said...

Det med spanden og dryp, det er din OVERLØBSVENTIL (I kid you not) og det er meningen at den skal forbindes til et afløb, således at du ikke skal tømme den hver 3 dag, men at det automatisk løber ned i afløbet.
Det drypper når der lige er brugt store mængder varmt vand, no? Så løber der nemlig mere vand TIL, og så hurtigt, at trykket bliver for stort, og hence: the overløbsventil.

Suzy
-benhård husejer.

10:57 AM  

Send en kommentar

<< Home