Fødselsdage
Jeg blev 34 i forgårs. Det i sig selv er der jo ikke noget odiøst i, og her til morgen så jeg veninder og jeg kan forså at det at fylde fyrre er den største hurdle, eller noget, NÅ men hvorom alting er, så blev jeg 34 i onsdags og rent ud sagt, så var det en møg dag. Jeg kan ikke helt beskrive hvorfor. Børnene vækkede mig med gaver, sang og te!!! De er bare så store og dejlige. Mine forældre kom og fik morgenkaffe ved 9 tiden, det var rigtig hyggeligt og jeg fik min første trådløse telefon! Vildt ikke. Hvad mon jeg skal kalde den? Phony? Nogen forslag?
Om eftermiddagen var der Ph.d. forsvar. Børnene havde sidste skoledag, så jeg ventede til de havde fri og tog dem med til det store Apotek, som Sønnike kaldte det da han var mindre og skulle skrive en lille stil om sin familie, "Min mor har langt hår og går på Apotek"... Den lader vi lige stå
Godt at hans lærere kender mig, ellers kunne de jo få nogle rigtig grimme idéer *S*
Der var stress på hele dagen syntes jeg - vi skulle have været til juleafslutning med skolen, men nåede det simpelthen ikke - for meget. Hvor uorganiseret kan man være? Tilgengæld tog jeg mine børn ud at spise. De bestilte hver deres pastaret, med laks, grøntsager, hvidløg, mørbrad og hvad har vi - ikke mere fiskefilet med pomfrittes - de er fanme blevet store de er! Der sad vi så og spiste og vendte verdenssituationen. Jeg åbnede min gave fra min ven Mac L, han havde købt Mona Lisa Smile til mig - FEDT. Den elsker Musen (datteren) også.
Så tog vi hjem og så kindergarden cop.
Altså alt i alt ikke en dag man burde brokke sig over, men hey hvem har sagt at følelser er rationelle?
Tilgengæld!!!!!!!!!!!
Holdt jeg tøsemiddag i går aftes. Treretters menu, med graved/røget laks, lam med diverse spændende salater og kagebord.
Det var SÅ utrolig fedt! En af mine veninder havde jeg ikke set i næsten to år, og der var hun - smukkere og klogere og sjovere end nogen sinde før. Min anden veninde kom hele vejen fra Samsø, af logiske årsager serjeg heller ikke hende meget, og hun kom frejdig ind og introducerede sig som 'Husejeren'. Vildt - jeg har nu nået en alder hvor jeg er den eneste der A. ikke ejer et hus, B. ikke er færdiguddannet.
Nå men dett er jo ikke nødvendigvis dårligt vel? Man lærer jo hele livet
Vi havde bare sådan en hyggelig aften, lidt drinks, dejlige samtaler og SPIL - jeg elsker at spille. Husejeren sad og spillede til klokken 02 - de andre gav op ved midnatstide, men hey de har jo også langt hjem alle sammen - Husejeren blev her og sov - og hjalp med opvasken, som jo godt kan trække på lokalsamfundets vandreserver når man laver den slags mad som jeg gør. Og nej, jeg har ikke nogen opvaskemaskine. Næste investering hos mig bliver en fryser som ikke egenhændigt tapper al Barsebäcks reaktorer for energi. Eller kunne gøre det. eller hvad det hedder. Vildt økologisk uansvarligt at have den slags gamle apparaturer. Det er sgu dyrt at være fattig.
Nå men fik sovet godt fire timer før jeg stod op og gjorde anstrængelser for at gøre huset rent til svigermor kommer om en god time. I can do it. Sooz - Nu med støvsuger
Who woudda thought?
Men
Glædelig jul alle sammen, Sukker kommer (sammen med Mekanikken) i aften og jeg kan ikke vente, har ikke fået et grundigt kys i (hold fast) 10 dage! Urimeligt ikke!

1 Comments:
Det er 2. januar og du har ikk skrevet en dyt om dit nytår. Rigtig godt nytår til dig!!!
:) Suzy
Send en kommentar
<< Home