OK here's the deal

jeg var vel 15 år og gik i første g. da Bertel Haarder som Undervisningsmedister indførte en ny gymnasiereform - som jeg jo syntes var aldeles 'lam','tarvelig' og 'uretfærdig'. Jeg skrev et læserbrev til lokalsprøjten og et laaangt brev til Bertille om hvor lidt jeg mente han vidste om hvordan det RIGTIGT var at gå i gymnasiet.

Nogle uger senere fik jeg et sødt brev tilbage med hans private kort og en opfordring til at ringe hvis jeg havde flere spørgsmål. PÅ DEN DER POLITIKER MÅDE ... patroniserende 'du har jo ikke forstået det, vel. Men det kan man da heller ikke forlange, men hvis du gerne vil misbruge mere af min kostbare og yderst vigtige tid, så ring ikk!' Jeg ringede naturligvis ikke. Og dem af jer der kender mig ved at jeg med jævne mellemrum har engageret mig i uddannelsespolitike debatter gennem ... ja - læserbreve, men også konferencer, valg af studie, poster i studienævn og Institutbestyrelser (nu Institut Råd). Jeg sørme om jeg ikke endog skriver speciale om uddannelsesplanlægning og den slags.

NÅ, men dette er ikke en historie om hvor meget rød tråd jeg har i mit liv og hvor FED jeg er fordi JEG gør en indsats, det er nærmere en fortælling om hvor fuldstændig Doh jeg er. Naiv, mand.

Jeg er nu 34 år - er det ikke bare på tide og kaste håndklædet i ringen og sige: Mennesker er nogle egocentriske, navlepillende ... grawhrr og du kan ikke forvente at DIN indsats gør en forskel?

OK here's the deal. Jeg skal skrive dette her speciale ikk'. Jeg tænker på det konstant, vågner om natten, har pen og papir ved siden af mig... læser med på alle mulige nyhedslister og ja, orienterer mig bredt hele tiden. Og alligevel KAN JEG IKKE HUSKE EN Scheit. Jeg kan mindes den sociale indignation jeg følte som ung, ja selv da jeg gik på Lærerseminariet - 'læs dog jeres ting, manner, eller pil af, jeg er her for at lære noget, blive udfordret, udvikle'

altså jeg sagde det ikke vel, men jeg tror godt at man kunne mærke det på mig, som en medstuderende engang sagde til mig 'du tåler ikke tåber særlig godt, hva'

Så altså alt i alt, har vi her at gøre med en naiv elitist - eller hvad?
Nå men det korte af det lange er at NU - nu indser jeg, at måske havde de andre faktisk læst?? Måske kunne de bare ikke huske det?

Måske havde de det ligesom jeg har det nu?
Mand, jeg synes jeg skylder min omverden en undskyldning!
Undskyld!

Og hvis nogen har nogen bud til hvordan man begynder at huske igen! Så nogen (læs:MIG) kan få skrevet deres speciale, med lige det rette niveau af kritik, refleksion og analyse, så er jeg lutter ører/streg/øjne.