Ikke SÅ bitter alligevel
Det er jo ikke fordi jeg er et bittert menneske - sådan rigtigt, men den sidste uge har bare været SÅ hård. Top 10 over ting der kan lede til hurtig meltdown:
1. Gigtsmerter i alle led, specielt fødder, fingre og lænd - går rundt som en zombie og skræmmer sikkert de små børn med mine vilde øjne og hævede fingre
2. Hjælper der ikke kan varetage sit job og først beslutter sig for at sige om (altså med en måneds varsel) og derefter beslutter sig for IKKE at sige op, men uden at sige det til Moi, der taler med sagsbehandler, der ringer tilbage og beskylder mig for at lave intriger og siger 'porkies' som Frost ville have formuleret det.
3. Et hus hvor nullermændene har vundet første slag og har vagter ved alle døre og hjørner - kombineret med astmatisk søn og egen støvallergi, hvilket resulterer i diverse kropslige reaktioner som udover at være støjende også er dødubehagelige.
4. Kontoudtog fra banken
5. Speciale
6. Speciale
7. Speciale
8. Speciale
9. Speciale
10. Indkøb i supermarkeder når man ikke kan holde ordentligt om 'ting' (se punkt 1)
Alt i alt en række rimelige grunde til at føle livet bare er FOR virkeligt og ikke til at holde ud. Men så ... man holder jo ud alligevel. Og hvorfor er det egentlig?
top 10 over grunde der gør at man alligevel elsker at eksistere
1. Smukke børn der slos om at sidde ved siden af en i sofaen, fordi de elsker en så meget.
2. Smukke børn, der siger de er vilde med ens mad, selvom det er noget overspringsagtigt bestående essentielt af salat og kødsovs
3. Smukke børn, der spiller triominos med en selvom de hellere ville se TV
4. Super kæreste der ringer fem gange om dagen, bare for at sige at han elsker en.
5. Sjæleveninde der ud af det blå kommer på besøg den dag hvor det hele er værst og lytter progressivt og indlevende og selv fortæller om sine kvaler på en måde så man føler man virkelig deler noget. Lissom
6. Anden vidunderlig veninde der ringer bare for at snakke, om hendes liv som husejer på Samsø og hvorfor hun synes at vi er gode for hinanden hende og jeg
7. Tredje vidunderlig veninde der farer med lynets hast rundt i sin egen glade (!!) verden og ringer for at høre om man vil med til Dildo-party (!?!? det ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal sige til)
8. Nabo der banker på og fortæller at han har vundet i bingo og om vi kunne bruge fem kilo frugt!? Og det ku' vi da
9. Joey på flimmeren
10. Børnepenge der kommer om en uge!

1 Comments:
Kære Sooz, du skal på blogbot.dk.
Gå til feedburner.com og brænd et feed. Gå ind under optimize og slå RSS-feed formatet til.
Gå til blogbot.dk og klæb dit feed ind. Voila! Hver gang du poster kan vi andre se at du har skrevet noget nyt.
Do it :)
Send en kommentar
<< Home