Søndag i fuldmåne
Er til gratis mad hos Bedstemor og Bedstefar - ovnbagt laks - elsker det. Mor har stadig vildt ondt i sin fod! Nu er det et år siden hun vred om og hun kan stadig ikke gå på den ... og så siger vi at vi har en velfærdsstat. Det lader til at den eneste måde at få noget behandling på er hvis man er i den arbejdsdygtige alder og ikke kan undværes. Mor har været til alle mulige behandlinger - de fleste nogle hun selv har betalt for - og alle nogle hvor hun skulle stå på venteliste i lang tid først. Næste aftale er på onsdag, så håber jeg virkelig at de finder ud af noget. Jeg kan ikke lide at se hende have så ondt.
Sønnike har været ude at gå med den lille hund - den kommer jo ikke så meget ud at gå eller, med mors ben an'all. Musen (Datteren) sidder og læser en eller anden fantasibog på mange sider, som ser spændende ud! Hun er ellers ved at skrive stil om Benjamin Franklin - jeg troede at han var en gammel Amerikansk præsident, han er jo på deres sedler og det hele, men det er han altså ikke, eller var, rettere - han var alt muligt andet, though, politiker, journalist, opfinder, guvernør...
Og Sooz
Hun panikker - denne gang er det så ikke over specialet! Denne gang er det den artikel som jeg skulle have haft skrevet til en bog, men som jeg ikke har haft tid til at komme ordentlig i gang med og nu skal jeg sende et førsteudkast i morgen - og det jeg har skrevet er der hverken hoved eller hale i. Og selvom man er kæreste emd en Englænder, betyder det jo ikke at man bare er super til det med at formulere sig på akademisk engelsk, vel!!??
Sad oppe til klokken 05.04 i morges og kæmpede, og tror godt jeg kan se frem til en gentagelse i nat.
Wish me luck,
godt det er fuldmåne - jeg ville jo ikke have sovet alligevel

1 Comments:
Du må IKKE sidde op til kl 05.04 under nogen omstændigheder. Basta. :)
Send en kommentar
<< Home